Fænø Gods
Eksklusiv magi på Fænø
På den private ø Fænø i det nordlige Lillebælt ligger Fænø Gods, der sammen med øens natur er en nutidig fortolkning af herregårdsmiljøet. I disse unikke omgivelser med moderne arkitektur, kunst og design arrangeres konferencer, møder, fester og eksklusive middage.
Venlighed, diskretion og effektivitet er nøgleordene for den service, der møder Fænøs gæster. Her i godsets private omgivelser kan man mødes under uformelle, men udsøgte former, og her kan man føle sig hjemme.
Skønhed og æstetik er Fænø Gods' varemærke, og Fænø kan bryste sig af at have noget af Danmarks bedste arkitektur, natur, kunst, mad og personale. Det er den særlige kombination af disse elementer, der gør stedet personligt og unikt. Naturen på Fænø er en oplevelse i sig selv. På Fænø er der efter årtusindskiftet plantet omkring 700.000 træer og buske i mere end 30 forskellige arter, og alle øens 400 kuperede hektar er i dag fredskov - med en øredøvende stilhed og et usædvanligt rigt dyreliv.
Fænø Gods er et diskret fristed – uden for kategori.